onsdag den 20. august 2014

Upcycling garnrester: hæklet pung

Det var tænkt som et bidrag til Christinas genbrug-tema, men jeg nåede ikke at blive færdig med projektet, mens temaet kørte på hendes blog. Så lidt forsinket...




Denne multifarvet sag er blevet lavet af ingenting, eller det, man tror er ingenting og måske smider ud - afklippede garnender. 

Jeg plejer at efterlade et stykke garn på hæklede ting, så det kan senere blive brugt til montering. Og efter den endelige montering bliver det, der er tilovers, klippet af. De afklippede stykker garn, som er 10 cm og længere, plejer jeg at gemme, og jeg har efterhånden samlet en hel pose med dem. 

Jeg har længe villet prøve at hækle en pung, som jeg har set mange af på flere hollandske blogs, hvor jeg læser fast. Så hvorfor ikke gøre det i garnrester? Og her kan I se resultatet ;o)



Opskriften er ret simpel - garnstykker bindes sammen i en tilfældig rækkefølge af farver og rulles i en nøgle - klar til at hækle. Jeg har hæklet meget stramt, for at maskerne ved overgange mellem farverne blev mere jævne. Advarsel - det gør mega ondt i armene!




Indvendigt har jeg brugt gamle stofrester. Synes at det er nødvendigt med et foer, da alle knuder bliver på vrangsiden og ikke kan skjules.



For at udføre ideen måtte jeg købe pung-lukning, men ellers kan man lave rigtig mange ting på denne måde uden nogen ekstra omkostninger - f. eks. mobil etui, tablet etui, brille etui, pung med knappelukning, clutch osv. Jeg kan i hvert fald finde på en masse, må bare samle flere garnender ;o)



mandag den 18. august 2014

Inspiration fra Tex-Stil messen

Da jeg i for en uge siden deltog i Tex-Stil messen i Vejle, kiggede jeg bl. a. på andre stande. Det var spændende at se nyeste ting og tendenser.

Broderi er rigtig IN nu for tiden, men ligesom med alt andet er det i en mere moderne udgave. Man bruger broderier på nye måder, og mønstrene svarer også til nutiden. 


Denne pude kunne jeg ikke gå forbi uden smil. Den burde næsten sælges sammen med min bog ;o)


Knapper, som ikke er ens. Tænk at de kan være så forskellige, men under et tema. Det kan være super flot pynt til tøjet.


Flere steder på messen har jeg set de små garnnøgler. De er ca. 5 cm høje, så de virker bittesmå. Og de findes i forskellige slags garn - bomuld, uld, akryl osv. De må være perfekte til hæklekits, f. eks. for hæklet legetøj... :o)


Ingen messe uden Jul-tema, og det er da heller ikke ret langt til Jul ;o) Her er nogle ideer i hæklegarn med glimmer.


Og et par ideer i tykt garn - i traditionalle julefarver og modellerne virker lidt bekendt, med alligevel anderledes ;o)


torsdag den 14. august 2014

Blogleg med links


Jeg vil starte en ny tradition her på bloggen, hvis man må kalde det sådan - en gang om måneden vil der være blogleg med links (link-party) her på min blog. Bloglegen vil se ud ligesom denne her eller her, men der vil være et nyt tema hver gang. Temaet vil være oplyst i selve indlægget for legen, men det vil altid dreje sig om noget kreativt.

Legen vil være åben i et par dage (weekend) omkring den 15. i hver måned, så nogle gange vil den falde på den 2. og nogle gange på den 3. weekend i hver måned.

Jeg håber at mange vil være med. Hvis du er i tvivl om du skal deltage i legen, kan du læse mere om det i mine indlæg her og her i forbindelse med de tidligere afholdte bloglege.

Som altid er du velkommen til at dele info om bloglegen og bruge billedet fra indlægget her.

mandag den 11. august 2014

Klar til Første skoledag



Du kender sikkert grundregel om at sko og tasken skal matcher hinanden ;o) Her er så Julias (skole)taske og sko, som er klare til i morgen :o)

Jeg må dog sige ærligt, at denne matching er opstået lidt tilfældigt, og da vi købte skoene og perlerne, valgte vi dem pga. de flotte farver efter vores mening. Først da skoene var færdige, opdagede vi at det ligner et sæt med tasken :o)

Skoene er købt i H&M, og perler i Stof&Stil. Ideen med at pynte skoene med perler samt mønstre er mine egne ;o)


søndag den 10. august 2014

Tex-Stil messen 2014



I dag har jeg deltaget i Tex-Stil messen i Vejle, hvor jeg hjalp vel Klematis' stand med hækle- og strikkebøger. Det var første gang jeg deltog i en messe på "udstillerens side", men bestemt ikke den sidste. For oplevelser var der en masse af, og alle sammen var positive. 

Det er bestemt dejligt en gang imellem at komme ud i "det virkelige liv", få en snak med andre kreative sjæle, få respons på bøger og hæklerier, samt se på tendenser og blive inspireret.

En stor del af de gode oplevelser var konstant strøm af kunder, og vi havde travlt med at skrive ordrer ned. Tex-Stil messen er en lukket fagmesse, som henvender sig til detailforretninger, så vores kunder var primært garnforretninger. Det er blevet trendy at sælge bøger ved siden af garn, og de to ting supplerer godt hinanden. Så mange har fået øjnene for det.

Det var rigtig mange, jeg har fået en snak med, også dem, der ikke skulle bestille noget, men var simpelt hen begejstrede for hækle- og strikkehåndværk. 

Det var også dejligt at møde andre forfattere, der samarbejder med Klematis. Sys Fredens (på det øverste billede) har arbejdet sammen med Klematis i 10 år og har næsten et hav af strikke- og hæklebøger. Så det er forståeligt nok at hendes bøger var der flest bestillinger på. Vivian Jürgensen og Susanne Toft, der også står for det kendte navn Tante Grøn, har lige (mere præcis i torsdags) udgivet deres første bog, hvor de har omdannet gamle fine hækleopskrifter til farverige og moderne tørklæder og pulsvarmere.

Jeg har også haft tid til at kigge rundt på de andre stande og se seneste nyheder og tendenser inden for metervarer, garn, broderi, tilbehør osv. Jeg har taget en del billeder, så mere om det kommer i et andet indlæg senere ;o)


fredag den 8. august 2014

Det skulle være en grydelap




Jeg blev også ramt af trenden med hækling til køkkenet, og det var tænkt som en grydelap med variation af boblemasker. Men så snart forside-stykket var lavet, faldt Julia for den og tryglede om at få den. Så jeg har lavet den færdig, dog uden hank, og hun fik lov til at få den. Nu bruger hun den... som trøsteklud, som hun sover med :o)

Forside-stykket er hæklet i garn fra Føtex, der var på tilbudt i en weekend for ferien. Det var et impulskøb, og jeg har fortrudt en smule. Garnet (48% viskose, 42% hør, 10% bomuld) er noget mærkeligt oplevelse at arbejde med, da det er ujævnt. Løbelængden var også en skuffelse - 54 m, og næsten det hele blev brugt til forside-stykket, som er jo ikke ret stor...

Bagside-stykket blev hæklet i almindeligt bomuld, men det var meget bøvl med at tilpasse størrelsen pga. forskelle i garn. Boblerne og kanten var tænk fra starten i kontrast farve, og alt i alt er resultatet ok efter min mening.


onsdag den 6. august 2014

Ret eller vrang?


Jeg har leget lidt med struktur-hækling, og hæklet en firkant med skiftevis rækker for bagerste og forreste maskeled. Den ene side af firkantet har ingen synlige riller fra maskerne, mens de alle er synlige på den anden side. 

Og så blev jeg forvirret - hvad er ret og hvad er vrang? Hvad synes du?


søndag den 3. august 2014

Fars kager

Min kære mand havde fødselsdag i sommerferieperioden, og jeg og børnene har lavet nogle kager til ham - to runde kager og nogle cupcakes, da der var dejen i overskud.




Alle kager blev lavet efter opskriften på patchwork-kage - nemt og velsmagende ;o)

lørdag den 2. august 2014

Nyt garn

Lige inden ferien har jeg købt nyt garn og vil vise jer de søde farver.



Jeg er medlem af flere hæklegrupper på Facebook, og det kan være farligt - for pengepungen - at følge i deres opslag ;o) Pigerne i grupperne er gode til at fortælle om garntilbudt forskellige steder og vise billeder af hvad og hvor meget de selv har købt. I første omgang føler jeg mig ikke påvirket af det, men så snart jeg kommer i den butik, hvor der er tilbudt på garn, og ser garnfarver, kan jeg ikke modstå fristelsen :o)

Sådan var det også denne gang, da det var tilbudt på bomuldsgarn i Netto. Synes at farverne er søde, og halvdelen af nøgler med glimmer i. Jeg har allerede nogle ideer, men... Tankerne løber hurtigere end arbejdet bliver udført, så jeg ved ikke hvornår turen kommer til dem her... ;o)


Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...