lørdag den 30. juli 2016

Min kære mor... # 2


Jeg er lige kommet hjem fra en svær og følelsesladet rejse til krigszonen i Østukraine, hvor jeg skulle bisætte min mor. Jeg prøver nu at fordøje oplevelser fra rejsen samt tanken om at min mor endelig er bisat. Min mor døde i Danmark for 1 år og knap 4 måneder siden, og jeg har i al den tid været i gang med forskellige overvejelser og løsninger til en sikker tur tilbage. Det var desværre meget begrænset hvad jeg kunne gøre, men det lykkedes til sidst at gennemføre rejsen ved hjælp af DR's korrespondent Matilde Kimer, som jeg er meget taknemmelig for. 

Det var både min mors og mit eget ønske at hendes rester skulle komme tilbage og ned i jorden ved siden af min storesøster og min far, og for at forstå det skulle man kende min mor og hendes liv. Mine forælde boede i en lille landsby i udkanten af byen, hvor min mor arbejdede på den lokale folkeskole - først som lærer og senere som skoleleder. Hun har hjulpet mange elever på vej ud i det store liv og var kendt af mange mennesker. Man kan godt sige at hun havde opnået mange ting i sit liv og var respekteret på forskellige niveauer. Hun var kort sagt en markant person i området og det ville være en trist afslutning på hendes liv, hvis hun skulle ligge et sted, hvor ingen, ud over mig, kendte til hende.

Hun var en stærk og beslutsom kvinde, og det var svært for hende at acceptere alderdom og afhængighed af andres hjælp, og hun var for stolt til at spørge om hjælp. Hun ønskede egentlig aldrig at bo i Danmark, men blev tvunget til det i 2014 pga. krigen i Østukraine. Jeg var hendes eneste familie tilbage, så hvem ellers skulle passe hende... Alt det danske var fremmed for hende, og hun var for slidt i krop og sjæl til at omstille sig. 

Derfor var jeg på intet tidspunkt i tvivl om at hun skulle tilbage til Østukraine og begraves/bisættes på familie-gravstedet, og det er lidt uvirkeligt for mig at det nu er sket, efter mere end et års uvished...

Jeg plejer at skrive om hækling her på bloggen, mens mit private liv og bekymringer forbliver "i skyggen". Men at rejsen til Østukraine lykkedes og min mor er kommet ned i jorden er så stor en ting for mig, at jeg vil dele det med andre. 

Håber at I har/har haft en god ferie og ser frem til at lave nye indlæg om hækling!


11 kommentarer:

  1. trist med din mor og kan godt forstå det kan være svært at bo i et fremmede land så godt hun kan hjem .. nu er jeg nysgerrig hvornår kom du til danmark ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle. Jeg har boet i dk i 15 år. Vh

      Slet
  2. Sikke et langt forløb. Det må være så dejligt for dig, at hun nu er der, hvor mange kender hende, og hvor er det dejligt, at det lykkedes til sidst.
    Det må bestemt ikke have været nemt for hende at skulle bo i et fremmed land - og slet ikke i den alder og "tilstand", hvor hun kom til det.

    Du får lige et virtuelt kram med på vejen, Elena!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din varme kommentar Anita!
      Jeg synes bare at min mor hører hjemme der, hvor hele hendes liv var, og det var det sidste, jeg kunne gøre for hende... Kh

      Slet
    2. Jeg synes, det er det helt rigtige, du har gjort <3

      Slet
  3. Sikke en smuk tanke at du har sørget for, at din mor er steget til hvile det sted, hvor hun har levet sit liv og sat sine spor <3
    Stort kram!

    SvarSlet
  4. Kære Elana. Dit indlæg har rørt mig. Jeg er ked af at høre om din mors død, og samtidig varmet af den gestus du viser din mor. Du er et fint og generøst menneske. Jeg er også sikker på, at du er lettet, og på en eller anden måde glad for, at have fulgt din mor hjem til Østukraine. Hvilket helt sikkert ikke har været nemt. Engang i mellem blotter vi os på bloggen, fraviger det fokus vi har, og sandt skal sige, det gør bare vores blogge endnu mere end troværdige og vedkommende at læse uanset om vi excellerer i hækling eller perler :-)
    Jeg sender dig mange kærlige tanker, Bella

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Bella. Tak for forståelse og opbakning! Det var en enorm vigtig ting for mig at afslutte det på en ordentlig måde. Jeg har altid været tætknyttet til min mor og synes at det var det sidste, jeg kunne gøre for hende. Jeg har været optaget af det i lang tid, og er lettet over at det gik i opfyldelse, så jeg kan nu leve i ro med det...
      Kh

      Slet
  5. Jeg har lige set indslaget fra i går aftes.
    Igen, jeg har den dybeste respekt for din indsats for at opfylde din mors ønske om at komme tilbage til Ukraine. <3



    SvarSlet

Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...